Værdier og hverdag

Hver etage har sit eget liv, men er også en del af det større fællesskab som Plejecentret Albertshøj udgør. Her er livet præget af et fælles værdisæt om at støtte beboerne i at leve deres liv på deres egne præmisser med den pleje og støtte, de har behov for.

Byggeriet af Albertshøj afspejler, at synet på ældreområdet har bevæget sig fra en plejekultur til en livskultur, og der er et stigende fokus på, at livet skal leves, også i de sidste år.

Både indretningen og tilgangen til beboerne støtter beboerne i at leve deres eget liv på deres egne præmisser med den pleje og støtte, der er behov for.

Fællesskab og privatliv

I Plejecentret Albertshøj er fællesarealerne en forlængelse af beboernes private lejligheder. Den fælles dagligstue, køkken/alrum og taghaver indbyder til et fællesskab, der kan fungere på alles præmisser. Man kan samles om et måltid, en tv-udsendelse eller fælles aktiviteter ude og inde.

Får man gæster, er de velkomne i de fælles rum, eller man kan trække sig tilbage i den private bolig.

Vores behov for selskab er forskelligt, og derfor kan den enkelte beboer naturligvis altid vælge at trække sig tilbage til sin private lejlighed.

Gamle traditioner i et nyt hus

Vi fortsætter de mange gode traditioner fra Albo. Vores fester, turene og alt det andet, der er med til at skabe indhold og glæde i hverdagen. Det var vi glade for på Albo, og det vil vi fortsætte med. Albos Venner flytter også med over i Albertshøj og forsætter med arrangementer til glæde for beboerne.

Et fast tilhørsforhold

Som beboer har man sin faste gruppe og en fast kontaktperson, ligesom der er fast personale i hver afdeling. Kendte ansigter og fast personale er med til at sikre en god hverdag for beboerne.